Strukturreformen ændrer radikalt på teaterstrukturen. Især i Hovedstadsområdet må man forvente mange og lange diskussioner

Nedlæggelsen af Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) medfører, at Kulturministeriet mister sin måske bedste alliancepartner i bestræbelserne på at virkeliggøre regeringens ambitioner om samarbejder mellem kultur og erhverv. HUR er aldrig blevet stærk på kulturområdet, men nu er der ikke længere noget naturligt organ til at videreføre ambitionerne om kulturelt samarbejde på tværs af Øresund. Ligesom de seneste års erkendelse af, at større kultursatsninger kræver bredt samarbejde i Hovedstadsområdet, nu havner i en organisatorisk blindgyde.

Nedlæggelsen af Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab vil givetvis være et af de forslag som vil give flest politiske diskussioner. Uanset at Teaterfællesskabet aldrig har været højt elsket af nogen, så har organisationen været central for at skabe samarbejdsflader mellem teatre. Politisk har organisationen været vigtig, fordi man som fællesskab havde alsidighedsforpligtelser, som ikke dækkede det enkelte teater. Staten fraskriver sig helt og aldeles muligheden for at påvirke teaterudbuddet og - politikken i Hovedstadsområdet. De amter som har hidtil betalt til DST, kommer fortsat til at betale (via udligningsordninger) - men får ikke længere indflydelse over teatrene (undtagen Gladsaxe, København og Frederiksberg kommuner, som har teatrene).

De store "små"

De i alt 8 teatre vil fungere videre som "små storbyteatre" - men uden fælles rammer. Den kritik der tidligere var af, at for mange teatre spillede samme repertoire, vil blive gentaget i løbet af få år. Man må ret beset også sige, at det er at gøre vold på sproget, at lade Det Ny Teater fungere som "lille storbyteater".

Såfremt Staten fortsat skal spille en teaterpolitisk rolle udenfor Det Kongelige Teater, kunne man vælge, at videreføre DST-teatrene som fyrtårne. Teatrene har historisk set haft samme status som landsdelsscenerne, som altså overgår til statslig styring.

Kulturministeriet vil kunne hævde, at man ikke nedlægger Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab. For de nye kommuner kan bare lave et tilsvarende samarbejde nedefra. Problemet er blot, at man så mangler de økonomiske og politiske incitamenter til at det vil virke meningsfuldt at etablere et nyt teatersamarbejde.

I DST vil man desuden opleve Kulturministeriets nedlæggelse af organisationen som en slags aftalebrud. Sidst i 2003 enedes man om en ny 4-årsaftale. Den har Staten nu ophævet - uden at Staten har signaleret, hvordan aftalens elementer skal fortolkes videre: DST blev eksempelvis forpligtet til at etablere et børneteater.

Hvor går billettilskuddet hen?

VK-regeringens plan forsøger også at sætte punktum for mange års diskussioner om billettilskud til teatrene. Man nedlægger billettilskuddet og sender publikumspengene ud til de enkelte teatre. Teatrene kan så anvende pengene, som man ønsker det. Sådan kan teksten læses. Samtidig har Kulturministeriet overvejelser om en statslig pulje, som nogle af teatrene kan søge om. Umiddelbart forekommer VK-regeringens forslag særdeles uklart. Det er nok på teaterområdet vi vil se flest forsøg på at ændre i regeringens strukturforslag. Forvent mere klartekst, når den endelige opgaveplacering er på plads.

Læs også: